Inventar til uderum, parker, legepladser og gårdmiljøer

Hvor vi har mulighed for at vejlede kunden, holder vi bæredygtighed for øje.  Inventar med god og lang holdbarhed, der samtidig er med til at danne rammerne og skabe socialt samvær og liv i det offentlige rum.

Udendørsinventar kan sammen med de grønne omgivelser skabe smukke, inspirerende og indbydende uderum og være retningsgivende for rummenes funktion og brug.

Med det rette inventar kan udendørs arealer løftes til spændende uderum, der får nyt liv og flere funktioner. Det kan også kan være medvirkende til at skabe en stemning og sætte nogle retningslinjer for, hvordan rummet skal bruges. Bænke med borde indbyder til socialt samvær og fællesskab og små hyggelige siddepladser giver plads til fordybelse og ro. Legepladser, træningsanlæg og motorikbaner inspirerer til bevægelse, leg og aktivitet.

Kontakt Anlægsgartner Gottlieb for ideer og gode råd til jeres næste uderum

Anlægsgartner Gottlieb har solid erfaring med at rådgive virksomheder, offentlige institutioner, kommuner, boligforeninger m.fl. om inventar og uderum og guide dem gennem de mange forskellige muligheder og materialer, der at vælge imellem. Vi leverer og monterer inventar i blandt andet træ og andre naturmaterialer, beton, plast, komposit og jern.

Den bæredygtige legeplads

Legearealer for børn skal så vidt muligt skabes på præmisser, der efterlader vores planet i god stand til børnene, når de bliver voksne. Hos Anlægsgartner Gottlieb går vi forrest med at indtænke bæredygtige løsninger i projekterne. Vi har med ansættelse af en chef for biodiversitet og bæredygtighed skabt et tværfagligt rum, hvor vi kan hjælpe vores kunder med at vælge de mest bæredygtige løsninger. Vi arbejder med langtidsholdbare materialer, el-drevne maskiner, solceller, genbrugsmaterialer og artsvenlig beplantning.
Læs mere om vores bæredygtigheds-politik her.

Kontakt os for rådgivning om den bæredygtige legeplads (hvem og hvor skal der linkes til)

Anlægsgartner Gottlieb tænker legepladser ind det eksisterende uderum

I dialogen i forbindelse med anlæg af eller renovering af legeplads, ser vi altid på områdets eksisterende terræn og beplantning og kommer med idéer og inspiration til, hvordan det bedst udnyttes og legepladsen tilpasses, så den indgår i det eksisterende uderum. Der er mange forskellige muligheder, når der skal etableres en legeplads og vi indgår gerne i dialog om målgruppe, ønsker og behov. Skal det være en naturlegeplads, som smelter sammen med beplantning og terræn, eller er der behov for et indhegnet område, som er afskærmet fra fx trafik.

Vi har et tæt samarbejde med leverandører af inventar til legepladser, og vi indgår altid i tæt dialog med specialisterne, under bygge- og anlægsprocessen.

Anlægsgartner Gottlieb kan hjælpe jer med etablering af:

  • Legepladser og aktivitetsområder
  • Alle former for byrumsinventar
  • Udendørs fitness- og træningsanlæg
  • Terrasser, trapper og niveauer i træ
  • Samarbejde med specialister i inventar og specialdesignede bænke

Eksempler på inventar til uderum:

  • Bænke, borde og siddepladser
  • Legeredskaber
  • Træningselementer
  • Cykelparkering og skure
  • Overdækning og halvtag
  • Affalds- og papirkurve
  • Stigbomme og pullerter
  • Affaldsløsninger herunder nedgravede containere