Kloakrenovering i København

Anlægsgartner Gottlieb A/S udfører kloakrenovering for private husejere, virksomheder, boligforeninger og offentlige institutioner. Vi er medlem af Danske Kloakmestre og underlagt Byggeriets Kvalitetskontrol, og vi overholder aftaler, tid og budget fra første besøg til afleveret opgave. 

Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud på kloakrenovering i København.

Jeres lokalkendte kloakmester i København

Lokalkendskab til kloakforholdene i København

Mange ejendomme i København har ældre kloaksystemer, især i de tætbebyggede kvarterer, hvor ledningerne ligger dybt og kan være svære at komme til. Samtidig belaster kraftig nedbør og skybrud kloaknettet, hvilket giver oversvømmelser eller afslører utætheder, som før gik upåagtet hen. Vi kender udfordringerne og finder den rette løsning til jeres lokalområde.

Vi rådgiver gerne om forebyggelse, f.eks. LAR-løsninger, der aflaster kloakken ved at håndtere regnvandet lokalt. Anlægsgartner Gottlieb A/S er det sikre valg, når I har brug for en autoriseret kloakmester i København.

Kloakarbejde udført af kloakmestre

Hvorfor vælge Anlægsgartner Gottlieb A/S til kloakrenovering i København?

Vi har mange års erfaring med kloakarbejde og en særskilt kloakafdeling med moderne maskinpark og erfarne fagfolk, som udfører arbejdet efter gældende regler og kvalitetskrav. I Gottlieb er ordentlighed vores grundprincip. Det vi siger, er det vi gør.

Vi kan bl.a. hjælpe med:

Kloakservice i praksis

Kloakservice med fokus på kvalitet siden 2001

Med mere end to årtiers brancheerfaring leverer vi langtidsholdbar kloakservice i høj kvalitet i København og på resten af Sjælland. Vi løser opgaver for både private, erhverv, boligforeninger og den offentlige sektor. Det betyder, at I får en erfaren fagpartner, der sikrer, at jeres kloakanlæg fungerer optimalt og overholder alle gældende regler.

Kloakrenovering

Hvad er kloakrenovering?

Kloakrenovering dækker de metoder, vi bruger til at reparere eller forny beskadigede kloakledninger, så de igen leder spildevand og regnvand sikkert væk. 

Skader opstår af mange årsager: Alder, jordsætninger, rødder, kraftig nedbør eller tidligere fejlmonteringer. Uden en reparation kan små skader udvikle sig til tilstopninger, lugtgener, fugt i kældre og i værste fald opstuvning af spildevand.

Anlægsgartner Gottlieb A/S vælger metode efter ledningens tilstand. Ved lokale skader udfører vi punktrenovering. Ved skader over en længere strækning udfører vi strømpeforing. Er ledningen så ødelagt, at ingen af delene kan bruges, graver vi op og udskifter den. I alle tilfælde dokumenterer vi tilstanden før og efter, så I har billeder og rapport, I kan bruge over for forsikringsselskabet.

Autoriseret kloakmester

Medlem af Danske Kloakmestre

Underlagt Byggeriets Kvalitetskontrol

TV-inspektion og dokumentation til forsikringen

Klimasikring af kloaksystemet

Vi rådgiver også gerne om LAR-løsning, så I kan håndtere regn- og overfladevandet lokalt og dermed aflaste kloakken ved kraftig nedbør.

No-dig – kloakrenovering uden opgravning

Kloakrenovering med strømpeforing

Strømpeforing er en skånsom metode til at renovere hele ledningsstrækninger uden at grave. Vi trækker en polyesterstrømpe, imprægneret med epoxy eller silikat, ind i den eksisterende kloak. Med luft eller damp folder vi den ud mod rørets vægge, og når materialet hærder, står I med et nyt, sammenhængende rør inde i det gamle. Det har ingen samlinger og en jævn indvendig overflade, så vandet løber frit.

Metoden egner sig særligt, når skaderne fordeler sig over en længere strækning, eller når gravearbejde ikke er muligt eller ønskeligt, f.eks. under bygninger, terrasser, indkørsler og beplantning. Vi udfører strømpeforing i København af både private stikledninger og større fælles ledningsføringer i ejendomme og boligforeninger. Før arbejdet renser og inspicerer vi ledningen, og bagefter laver vi en ny TV-inspektion, som dokumenterer det færdige resultat.

Vi arbejder inden for kontrolordningen for ledningsrenovering, hvilket garanterer dokumenteret kvalitet og pålidelighed.

Med punktrenovering og strømpeforing undgår I i de fleste tilfælde gravearbejde. Det giver færre gener for beboere og naboer, og I kan bruge haven, indkørslen og bygningen under hele forløbet. Vi tætner de beskadigede dele af ledningen og leverer renoveringer, der holder i mange år.

Strømpeforing af faldstammer og afløb

Strømpeforing i stikledninger

Strømpeforing fra brønd til brønd

Renovering under bygninger og belægninger

25 år med ordentlighed som grundprincip

Anlægsgartner Gottlieb A/S – vækst med omtanke

Vi udfører alle former for anlægs- og entrepriseopgaver – fra klassiske anlæg til komplekse specialopgaver. Vi tilbyder fleksible serviceaftaler, der tilpasses den enkelte kunde, uanset om det gælder virksomheder, kommuner, boligforeninger, offentlige institutioner eller private. Vores erfarne fagfolk leverer solidt håndværk, høj kvalitet og løsninger, der bliver færdige til tiden og inden for det aftalte budget.

Som aktør i den grønne sektor tager vi aktivt del i at fremme bæredygtighed og styrke biodiversiteten – både i planlægningen og i udførelsen af vores projekter.

Vi arbejder målrettet på at skabe løsninger, der gavner både kunderne og miljøet på lang sigt. Vi arbejder desuden ud fra en struktureret tilgang til ESG-rapportering, som hjælper os med at dokumentere og forbedre vores indsats for miljø, samfund og ansvarlig drift.

Det giver gennemsigtighed og et solidt grundlag for kontinuerlig udvikling – til gavn for både vores kunder og naturen omkring os.

0 +

års erfaring

0 +

medarbejdere

0 +

aktive kunder

Renovering af mindre skader på kloakledninger

Punktrenovering i København

Punktrenovering er den rigtige løsning, når skaden sidder ét eller få steder i ledningen. Vi fører en ballon med reparationsmateriale ind i kloakken, placerer den præcist ved skaden og lader materialet hærde, mens ballonen holder det på plads. Når vi fjerner ballonen, er ledningen tæt igen. I undgår dermed at grave haven, terrassen eller gulvet op.

Vi udfører punktrenovering, når I har rørbrud eller revner, forskudte samlinger, indtrængende rødder eller vand eller aflejringer, som skader ledningen. Vi opdager skaderne ved TV-inspektion og kontrollerer resultatet på samme måde efter reparationen, så I ved, at arbejdet er udført korrekt.

Typiske punktrenoveringsopgaver:

Rørbrud på regn- og spildevandsledninger

Drænrør og faldstammer

Indtrængning af rødder og vand

Forskudte samlinger og lokale revner

Vores kloakafdeling udfører punktrenovering

Kloakrenovering for virksomheder, boligforeninger, private og offentlige instanser i København

Vi udfører kloakrenovering for københavnske virksomheder, boligforeninger, offentlige instanser og private husejere.
Uanset hvem I er, rådgiver vi om den rette metode og leverer et dokumenteret resultat.

Virksomheder

Vi udfører kloakrenovering for virksomheder, erhvervsejendomme og andre B2B-segmenter. Arbejdet tilrettelægges altid, så driften forstyrres mindst muligt.

Boligforeninger

Vi løser opgaver for boligforeninger, hvor flere beboere deler ledninger og dermed udgiften. F.eks. ved kloakseparering. Vi sørger for et nøje tilrettelagt og dokumenteret forløb.

Offentlige instanser og kommuner

Vi løser kloakopgaver for offentlige, regionale og kommunale institutioner. Både faste rammeaftaler samt akutte eller planlagte enkeltstående projekter. 

Private husejere

Vi renoverer kloakken for private husejere. Kan vi afhjælpe skaden indefra, undgår I at grave haven, indkørslen og terrassen op.

Tekniske kompetencer

Egenproduktion giver fleksibilitet og kvalitet

Vi investerer løbende i nyt udstyr og digitale arbejdsmetoder, så vi kan levere præcist, hurtigt og veldokumenteret — uanset opgavens kompleksitet. Vi råder over et stort, professionelt set-up i egenproduktion, som sikrer høj kvalitet og betyder, at vi kan undersøge, udføre og afslutte opgaver effektivt og uden at være afhængig af andre aktører. 

01

DKTV-certificeret TV-inspektion

Sikrer et korrekt og dokumenteret beslutningsgrundlag, inden den rette kloakløsning iværksættes

02

Hurtig responstid 24/7

Vi bekræfter modtagelse af opgaven inden for 24 timer – og vi kan rykke ud inden for 1 time

03

Op til Ø300 mm.

Effektiv undersøgelse, rensning og renovering af rør og ledninger i alle dimensioner og materialetyper

04

Slamsugning og spuleopgaver

Vi kan løse alt fra store komplekse opgaver til slamsugning i den lille baggård, hvor pladsen er trang

05

Eget asfaltsjak til hurtig reetablering

Hurtig og fleksibel reetablering efter grave- og kloakarbejde – uden unødig ventetid

06

Lastbil med kran og flere faste gravehold

Med stor kapacitet og fleksibilitet sikrer vi effektiv fremdrift på opgaven

Kontakt os

Kontakt os, så vi kan give jer en faglig vurdering og et uforpligtende tilbud på kloakrenovering i København.

Peter Brix Pedersen

Håndværkstaksator & aut. kloakmester

Peter John Popp

Afdelingsleder – Kloakservice

Lad os tage en dialog sammen

Indhent tilbud på kloakrenovering i København

Kontakt os, så vi kan give jer en faglig vurdering og et uforpligtende tilbud på kloakrenovering i København.

Fortæl os om jeres opgave

Lad os hjælpe med jeres kloakprojekt. Ring eller skriv i kontaktformularen herunder. Jo mere I kan fortælle os om opgaven, desto bedre kan vi forberede os til vores første dialog. 

Direkte kontakt

Adresse

Stålager 1, 4050 Skibby

Telefontid

Mandag – Torsdag

08:00 – 15:00

Fredag

08:00 – 12:00

Weekend

Lukket