Gottliebs udførte arbejde omfatter akut udrykning ved ledningsbrud med fremmøde inden for 1 time. Opgaverne håndteres som en samlet indsats fra lokalisering og frigravning af brud til reparation – herunder levering og montage af materialer, svejsning samt efterfølgende reetablering af belægninger og terræn.
Rammeaftalen omfatter cirka 50 årlige akutte udkald, som suppleres af mindre planlagte opgaver – herunder udskiftning af stophaner og stikledninger.
Der er etableret et fast beredskab hos Gottlieb med to akuthold, som kan rykke ud 24/7 året rundt. Udførelsen er desuden organiseret med faste nøglepersoner, der sikrer løbende koordinering, prioritering og dialog med bygherre, så indsatsen altid tilpasses den konkrete hændelse og de lokale forhold.
Beredskabet er tilrettelagt med fokus på høj driftssikkerhed og hurtig reetablering, hvor klare procedurer for udkald, disponering og udførelse sikrer hurtig og ensartet håndtering af opgaverne. Arbejdet planlægges og gennemføres med hensyn til trafikale forhold, omkringliggende installationer og områdets brugere, så påvirkningen begrænses mest muligt, og forsyningen kan genoprettes hurtigt og sikkert.