2019 - 2024

Rønnebærparken & Æblehaven, Herlev

Opgave & Løsning

Projektet omfatter en helhedsorienteret renovering af udearealerne i de almene boligafdelinger Rønnebærparken og Æblehaven.

Gottliebs udførte arbejde omfatter omfattende jord- og terrænarbejder, herunder håndtering af ca. 10.800 m³ muld- og råjord samt etablering af nye bundopbygninger. Herefter er der udført belægningsarbejder på ca. 11.000 m², ligesom der er etableret kantsten og betonvandrender.

Der er etableret afvandingsløsninger, herunder sokkelaffugtere i tilknytning til eksisterende bygninger, som indgår i den samlede håndtering af overfladevand i området.

Projektet omfatter desuden etablering af nye opholdsarealer, herunder trædæk, hegn ved stuelejligheder samt byrumsinventar som bænke og plinte.
Det grønne arbejde udgør en væsentlig del af projektet og omfatter etablering af ca. 12.500 m² græsarealer samt plantning af ca. 42.000 planter, som er disponeret som en integreret del af områdets samlede udtryk og funktion.

Arbejdet er gennemført i et tæt bebygget og fuldt beboet boligområde over en længere periode. Udførelsen er sket etapevis og har krævet løbende planlægning, koordinering og tilpasning af udførelsen, herunder håndtering af adgangsforhold og hensyntagen til beboere gennem hele projektforløbet.

Nøgletal

Hovedentreprise

Entrepriseform

2019 – 2024

Anlægsperiode

45 mio. kroner

Entreprisesum

Boligselskabet Sjælland

Bygherre

Thing Brandt Landskab

Rådgiver