2024 - 2026

Rymarksgården, Hellerup

Opgave & Løsning

Projektet omfatter renovering af gårdrum og underliggende konstruktioner i en eksisterende boligbebyggelse, herunder parkeringskælder og tilhørende udearealer.

Gottliebs udførte arbejde er indledt med rydning og nedbrydning, hvor opbrudte materialer er knust direkte på pladsen og genanvendt som bundopbygning under nye befæstelser. I forlængelse heraf er der udført omfattende kloakarbejder, herunder ledningsudskiftninger, lokale opgravninger og strømpeforing samt etablering af kloakanlæg i kælder.

Gårdrummet er genopbygget med nye befæstelser i græsarmering, flisebelægninger og asfalt samt etablering af stålkanter, højbede, legeplads og beplantning, som samlet set indgår i områdets nye disponering og mere sammenhængende helhed.

Projektet omfatter desuden beton- og murerarbejder i eksisterende konstruktioner, herunder renovering af betonkonstruktioner, miljøsanering, sandblæsning samt forstærkning og udskiftning af bærende stålelementer. Der er bl.a. opmuret nye vægge i kælder, udført pudsarbejde og etableret membran på overkant af kælderdæk.

Arbejderne gennemføres i et tæt bebygget og fuldt beboet område, hvor udførelsen kræver løbende koordinering mellem jord-, kloak-, beton-, stål-, murer- og belægningsarbejder gennem hele projektforløbet samt stor hensyntagen til beboere og de omkringliggende omgivelser.

Nøgletal

Hovedentreprise

Entrepriseform

2024 – 2026

Anlægsperiode

20,5 mio. kroner

Entreprisesum

EF Rymarksgård

Bygherre

Silberg Rådgivende Ingeniører

Rådgiver