TV Operatør

TV-operatør søges til Anlægsgartner Gottlieb A/S

Har du erfaring og høj faglighed fra anlægsbranchen, er du teamplayer med en god forretningsforståelse, og har du lyst til at være en del af vores hold?

Anlægsgartner Gottlieb A/S søger dig, der gerne vil være udførende TV-operatør og som søger den gode dialog med både kunder og kolleger. Arbejdet består i TV-Inspektion med håndholdt stikkamera i forbindelse med besigtigelser af kloak skader for forsikringsselskaber. Jobbet indeholder desuden udarbejdelse af besigtigelsesrapporter og tegninger.

Faglige og personlige kvalifikationer:
• Du er måske faglært rørlægger eller kloakmester
• Du har erfaring med TVinspektion fra tidligere stilling
• Du har kendskab til kloak og du har tegnings- og kloakforståelse
• Du har fokus på kvalitet i det arbejde, du udfører
• Du kan varetage en opgave fra start til slut, og du kan bidrage med alternative opgaveløsninger efter behov.
• Du har fokus på sikkerhed og det gode arbejdsmiljø
• Du har flair og forståelse for ITsystemer
• Du har det lille og gerne stort kørekort
• Du har en praktisk tilgang og er dit ansvar bevidst
• Du har en selvstændig tilgang til arbejdet

Vi tilbyder:
• Et selvstændigt job i en veldrevet virksomhed med engagerede kollegaer.
• Alsidighed og variation i opgaverne
• Udviklings- og uddannelsesmuligheder
• Fastansættelse året rundt
• Løn efter kvalifikationer
• Firmabil

Kan du se dig selv i stillingen, og kan du nikkende genkendende til ovenstående?
Så send os en ansøgning på: ansoegninger@gartnergottlieb.dk mrk. TV- Operatør.

Har du spørgsmål, kontakt Michael Thrysøe på tlf. 2249 9122 eller mt@gartnergottlieb.dk

Hvem er Anlægsgartner Gottlieb A/S
Anlægsgartner Gottlieb A/S har hovedkontor i Skibby, men også kontorer i Glostrup, Roskilde, Lystrup og Esbjerg. Anlægsgartner Gottlieb A/S beskæftiger sig indenfor alle anlægs- og kloakprojekter, samt service- og vedligeholdelsesopgaver + vinterservice, og har fokus på løbende kompetenceudvikling, engagement og godt arbejdsmiljø blandt de ca. 170 ansatte, der i dag udgør virksomheden.
Anlægsgartner Gottlieb A/S har faglig stolthed, som kan ses i alle de opgaver, vi udfører. Det høje faglige niveau er gennemgående i alle vores arbejder, hvad enten det er under eller over jorden.