Hos Anlægsgartner Gottlieb tænker vi, at en sund harpet muldjord kan anvendes bredere, fx når vi anlægger nye bede og tilplanter legepladser med træer. Harpet muldjord er ikke varmebehandlet og indeholder ofte mange flere organismer, end varmebehandlede og standardiserede jordtyper som fx Allétræsmuld og FFL-jord. I nogle tilfælde kan vi også erstatte harpet muldjord med ubehandlet jord, som indeholder grene og sten. Men er det overhovedet godt for miljøet, plantevæksten, biodiversiteten og den totale økonom at anvende jord, som i mindre grad er forarbejdet? Vi har spurgt et par eksperter, som er passionerede omkring jord.
De forskellige typer af jord
Når vi taler om harpet muldjord, taler vi om jord, der er renset for større sten og grene, men som stadig indeholder organiske materialer, en vis mængde sand og en ikke alt for stor andel af tung lerjord. Der er dog ingen deklaration på harpet muldjord, så kvaliteten kan variere.
Med Allétræsmuld forstår vi den homogene og ukrudts fri blanding af sand, kompost, spagnum, mineraler og spåner. Ved FLL-jord tænker vi på type 1 til beplantning med let belastning og type 2 til beplantning med tung belastning. Både Allétræsmuld og FLL-jord kommer med deklaration og dermed kendte egenskaber.
Jord skal behandles varsomt
“Jord er en kompleks størrelse, nærmest ligesom surdej. I en sund jord er der masser af liv i form af svampe, bakterier og smådyr. Livet i jorden er sindssygt vigtigt for, at den kan rumme regnvand og bidrage til økosystemet. Jord skal behandles nænsomt. Vi kan meget nemt komme til at skabe jord, som er ude af balance. Den kan blive for tung eller for let, den kan indeholde for meget næring eller slet ingenting,” siger Rasmus Vincentz, som er CEO og grundlægger af Habitats.
“Jord er også fascinerende. Et studie fra Finland viser, at børn får et bedre immunsystem efter ganske få måneder, når de laver havearbejde og fået lov at rode i jorden med deres hænder,” tilføjer han og henviser til det finske studie, som er omtalt i Science Alert.
Livet mellem og under planterne
Ifølge Rasmus Vincentz skal vi interessere os meget mere for jord og livet i jorden. Og vi skal gå mere i dybden i have- og landskabsdesignet:
“Det er nærmest en selvfølge i dag, at arkitekter forholder sig til livet mellem de huse, som de tegner. Vi skal bevæge landskabsarkitekturen derhen, hvor vi også forholder os til livet mellem og under planterne. Og vi skal begynde i byerne, hvor projekter med jord kan være med til at uddanne kommende generationer,” siger han.
Jorden skal på dagsorden
I følge Rasmus Vincentz er det essentielt for os mennesker, at jord kommer på dagsordenen på samme måde, som havets tilstand er kommet på dagsorden. Men med jorden må det gerne ske før ellevte time:
“Der begynder at være et rimelig klart billede af, at den dyrkede jord bliver mere og mere udpint, bl.a. på grund af sammenpresning og mangel på organisk materiale. Det skal selvfølgelig løses i stor skala og ved at ændre på forbrug og dyrkningsmetoder mm. Men det handler også om at skabe opmærksomhed på muldjorden og øve os i at genopbygge og tage vare på den. Så mit forslag er, at på samme måde som havnebadene har gjort havet mere nærværende for os bymennesker, kan flere haver og mere varieret jord i byen forhåbentlig øge forståelsen for og interessen for en levende jord,” siger han.
Harpet jord under græsplænen
Spørger man Thomas Høvsgaard Vejsnæs, som er Landskabsarkitekt og partner i Krydsfelt, er han helt på linje med Rasmus Vincentz: Det kræver omhu og tager tid at opbygge sunde jordstrukturer. Ikke mindst i byerne, hvor jorden helst skal rumme masser af CO2 og bidrag til afledning og rensning af vand. Her har harpet muldjord ikke altid det, som skal til.
“Harpet muldjord har de fordele, at det findes i rigelige mængder og er billigt. Desuden kan det ofte fremskaffes tæt på der, hvor det skal anvendes. Men det egner sig bedst til græsplæner og åbne bede,” siger Thomas Høvsgaard Vejsnæs.
“Hvis bygherren kan leve med mere ukrudt og ringere vækst af træer og buske, så kan harpet muldjord også bruges ved plantning af træer og buske, hvor der ikke er for hård belastning på jorden. Typisk vil træer og buske have bedre af jord, som er rigere på organisk materiale og mere stabil overfor belastning,” uddyber han.
FLL-jorden sig til kompakte bymiljøer
FLL-jord og Allétræsmuld er specielt udviklet til at opfylde kravene til plantning af træer, hvor man skal sikre en god balance mellem dræning, iltning og næring for træernes rødder. FLL-jord bruges typisk ved plantning af træer i urbane miljøer, hvor der er særlige krav til jordens evne til at understøtte træets vækst, fx i kompakte byområder med begrænset plads og vandtilgængelighed.
“Hvis harpet muldjord blev brugt i stedet for FLL-jord, kunne det resultere i dårligere biodiversitet og vækstforhold for træerne, især i bymiljøer. Harpet muldjord har ikke nødvendigvis den rette struktur og balance mellem næringsstoffer, dræning og luftcirkulation. Det kan påvirke biodiversiteten negativt og skade træernes overlevelse og langsigtede sundhed,” siger Thomas Høvsgaard Vejsnæs.
Mere selektive og ressourcebeviste
Hos Anlægsgartner Gottlieb opfordrer salgs- og driftsdirektør Kim Jan Mundberg til, at rådgivere og bygherrer bliver mere åbne overfor at anvende jord, som ikke er bearbejdet mere end højst nødvendigt.
“Det handler om vores fælles ressourcer. Når vi fx skal anlægge en ny græsplæne, bliver vi som oftest bedt om at bruge harpet muld, hvor alle grene og sten over to cm er siet fra. Alternativt kunne vi anvende ubehandlet jord – med større sten og grene – og køre plænen over med en stennedlægger,” forklarer han og tilføjer:
“Det vil spare en masse energi og give bedre struktur og porevolumen under plænen, hvilket formentligt også vil give en sundere græsplæne i det lange løb.”
Et andet eksempel er anlæg af staudebede, hvor anlægsgartneren ofte oplever, at der foreskrives FLL-jord. Her kunne man efter Kim Jan Mundbergs mening med fordel bruge harpet muld i stedet for:
“Det vil spare en masse energi at bruge jord, som ikke er varmebehandlet. Den ukrudtsbekæmpelse, som er nødvendig, mens bedene vokser til, vil der så rigeligt være plads til i driftsbudgettet, når man indregner besparelsen i anlægsbudgettet,” siger han.
“Hvis bygherren er med på, at sten og grene i bedene giver et sundere staudebed med plads til biller, orme og insekter, kan man også bruge ubehandlet jord, når man opbygger nye bede. Efter min mening handler det om, at vi skal blive mere selektive og ressourcebeviste i vores valg af jord. I hvert enkelt projekt kan vi spørge os selv: hvad kan vi egentligt nøjes med? Det er en debat, som vi gerne vil opfordre til i vores branche.”
