Rammeaftale Lyngby Taarbæk Vand A/S

Fakta:

  • Placering: Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Bygherre: Lyngby-Taarbæk Vand A/S
  • Entrepriseform: Rammeaftale
  • Årstal: 2023-2027
  • Entreprisesum: Anslået til 2 mio. kr. om året

Resumé:

  • En 4-årig rammeaftale som gravevagt med akutudkald til lækagebrud, på eksisterende vandledninger for Lyngby Taarbæk Vand.
  • Ved akutte lækage-brud skal vi være fremme inden for 1 time.
  • Der forventes ca. 50 udkald om året
  • Vi udfører opgravning, håndtering og reparation af ledningsbruddet og leverer materialer til reparationen, montage herunder svejsning, samt retablering af det opgravede område.

Beskrivelse:

Anlægsgartner Gottlieb har vundet og kører rammeaftalen på Gravevagt med akutudkald inden for vand for Lyngby – Taarbæk forsyningsområde. Der vil ved lækage på eksisterende net, i Lyngby – Taarbæk forsyningsområde være tale om akutudkald, hvor vi er fremme på lokationen inden for 1 time.

Vi udfører opgravning, håndtering og reparation af ledningsbruddet og leverer materialer til reparationen, montage herunder svejsning, samt retablering af det opgravede område.

Vagtordningen kører 24/7, 365 dage om året. Rammeaftalen indeholder desuden mindre renoveringsprojekter; såsom flytning og skiftning af stophaner, nye vandstikledninger og reparationer m.v.

Ansvarsområde og rolle i projektet:
Som en del af rammeaftalen har vi hele tiden to akuthold klar til at køre udkald. Holdene består af gravemandskab, montør, gravemaskine, afspærring og passende skiltning. Vi har på rammeaftalen prioriteret en projektleder, der er fast på telefonen til udkaldsvagten fra Lyngby-Taarbæk Vand. Dette gør vi får at sikre det bedste udgangspunkt for et godt samarbejde og god kommunikation. Vi har samtidig en fast formand der sørger for at de to hold altid er klar, samt at der er alle nødvendige ressourcer til rådighed til holdene. Projektlederen og formanden sørger samtidig for at oprette sagerne administrativt, samt søge de tilladelser og oplysninger der er behov for.