I går var en milepæl i Anlægsgartners Gottliebs historie.
En anerkendelse til virksomheden og ikke mindst alle vores engageret medarbejder.
Anlægsgartner Gottlieb var af Cabi indstillet til en særpris og var i Turbinehallen i Aarhus for at modtaget CSR People Prize 2023 – Særpris.
Begrundelsen for prisen kan I læse her:
Anlægsgartner Gottlieb vinder CSR People Særpris, fordi det er en topmoderne vækstvirksomhed, der formår at arbejde strategisk med E ét og S ét i ESG. De står stærkt på både miljømæssigt og socialt bæredygtighed.
Virksomheden har siden opstart i en kostald i 2001 investeret i medarbejderne og i en kultur med gensidig respekt og loyalitet. Det er lykkes i en sådan grad, at da virksomheden var i en alvorlig krise for år tilbage, bakkede de ansatte loyalt op og blev i deres job.
Visionen er klar: ”Alle skal have en chance i livet”. Det udleves i dagligdagen ved, at Anlægsgartner Gottlieb har jobafklaring- og praktikforløb, der ofte udvikler sig til fleksjob eller fuldtidsansættelse. Det er fx blevet til flere ansættelser af ukrainere i de senere år.
Det er ikke kun topchefen og ildsjælen, der bærer det hele. Indsatsen er systematisk forankret ved kompetenceløft af medarbejdere og chefer. En buddyuddannelse og træning i psykisk førstehjælp er nogle af de tilbud, der ruster virksomheden til at tage imod sårbare kollegaer. For at forebygge stress og fremme trivsel har man også implementeret en whistleblowerordning, hvor kolleger kan reagere, hvis de ser, at nogle ikke trives.
Anlægsgartner Gottlieb er et solidt eksempel på en social bæredygtig virksomhed, som andre kan spejle sig i.
Underskrevet af Mette Rønnau, Direktør, Cabi
Det var en ydmyg og rørt Thomas Gottlieb, som sammen med Susanne og Daniel modtog den meget flotte pris på scenen. Hvor Thomas også blev interviewet af Line Vaaben fra Politikken, for at sætte lidt flere ord på det arbejde som vi netop gør hos Anlægsgartner Gottlieb.
Her løftede Thomas og lidt sløret for hans nye hjertebarn, Gottliebs Akademi som meget snart ser dagens lys.
Tusinde tak til Cabi for den meget smukke pris, som allerede står og pynter på hylden hjemme i Skibby.
Og stort tillykke til de 2 vindere af kategorierne ”Virksomheder med under og over 250 medarbejder” som uddeles til virksomheder, der gør en ekstraordinær indsats for at tage et #socialtansvar.
Den Jyske Kontrolcentral A/S vinder i kategorien Virksomheder med under 250 medarbejdere.
HKScan i Vinderup vinder i kategorien Virksomheder med over 250 medarbejdere.
Ikke mindst også et stort tillykke til alle de nomineret som var Byens Kagemand, Raaby & Rosendal, Danfoss og Enemærke & Petersen A/S
Deres enestående historier var utrolig inspirerende og rørende.
Vi tager alle hjem med maser nye input i rygsækken og arbejdet stopper ikke her – tværtimod, vi er først lige begyndt.
For alle skal have en chance i livet. Også dem på kanten af arbejdsmarked.
Om Anlægsgartner Gottlieb A/S
Anlægsgartner Gottlieb A/S har mere end 20 års erfaring i branchen og har udviklet sig fra at være en mindre lokal anlægsgartner til en landsdækkende virksomhed med mere end 170 ansatte. Hovedkontoret ligger i Skibby og har i dag afdelinger i både Roskilde, Lystrup og Esbjerg.